Gravid II. Ventetiden
Dette værk viser skønheden ved graviditeten og stoltheden ved at bære et barn. Kvinden står stærk og rank, men har brug for støtte og sikre rammer. Hun vækker naturligt en omsorg i andre, men også en ensomhed hos manden, som er forbundet - men må være beskuer. Som fuglen bygger han rede, imens han venter. Vi er alle efterkommere af nogen, og vi har alle brug for at blive vandet som de samlede blomster i vasken.
40 x 50 cm på 300 g/m2
Til Verdens Ende
Inspireret af en aften med en syg datter på armen, dagens nyheder om europas grænser og Sisyfos-myten blev dette billede til.
Selv om det er hårdt at have syge børn, så opleves det meningsfyldt at være der, når de har brug for en. Men hvor langt vil vi gå for vores børn? Er der noget underligt i at familier flygter til Europa? Hvornår er det bedst, at børn går selv?